![]() |
Denne side er sidst opdateret 14. januar 2008. |
|
|
|
| Vilkår | |
|
|
Nedenstående vilkår udgør sammen med den franske lovgivning
aftalen mellem Skovgaard Europe og dig. De fastlægger vores indbyrdes forhold
formelt. De:
"Serviceydelse" betyder en hvilken som helst af de serviceydelser,
som Skovgaard Europe yder direkte. ACCEPTERE EN OPGAVE ELLER SÆLGE ET PRODUKTVi kan nægte at påtage Os en opgave tilbudt af Dig, hvis Vi ikke har kapacitet til at fuldføre opgaven, hvis Vi ikke råder over den fornødne ekspertise eller hvis Du ikke overholder nærværende Vilkår. Vi kan nægte at sælge Produkter, hvis Vores lager er utilstrækkeligt, i hvilket tilfælde Vi vil acceptere at modtage forhåndsbestillinger. PRISERPriser er offentliggjort på skovgaard-europe.com. Vi kan ændre priserne til enhver tid uden forudgående varsel. Ændring af priserne er gældende fra tidspunktet for offentliggørelse, med mindre andet er angivet. Før Vi påtager Os en opgave tilbudt af Dig, kan Du blive bedt om at underskrive et tilbud for at bekræfte, at Du accepterer priserne og Vilkårene. Hvis Vi har tilbudt en fast pris for en Serviceydelse eller et Produkt, så forbliver prisen uændret selv efter en generel ændring af priserne. Hvis Vi har tilbudt en periodisk pris for en Serviceydelse, for eksempel en pris pr. time eller pr. måned, så vil en generel ændring af priserne påvirke fremtidige Serviceydelser efter at Du har fået forhåndsbesked mindst en måned i forvejen. I løbet af denne måned kan Du afbestille Serviceydelsen når som helst uden varsel. BETALINGFakturaer er forfaldne til betaling ved modtagelse, bortset fra transport-service, hvor særlige vilkår gælder. Hvis Vi modtager betaling senere end 20 dage efter modtagelse af faktura, så er en strafrente på 15% automatisk forfalden. Vi forbeholder Os også ret til at opkræve et gebyr på 10 € plus moms for hver rykkerskrivelse op til et maksimum af 1 rykkerskrivelse pr. 14 dage. Vi forbeholder Os ret til at forlange hel eller delvis forudbetaling. Hvis Du betaler via pengeoverførsel, så skal Du betale alle overførselsgebyrer, og Vi forbeholder Os ret til at opkræve alle sådanne gebyrer, som måtte være debiteret Vores konti. Hvis Du betaler Os med check og et gebyr for at indløse Din check bliver debiteret Vores konto, så forbeholder Vi Os ret til at opkræve sådanne gebyrer fra Dig. ÆNDRING AF DENNE AFTALEVi forbeholder Os ret til at ændre denne aftale fuldstændigt eller delvist til enhver tid uden forudgående varsel. Ændringer gælder fra tidspunktet for offentliggørelse på skovgaard-europe.com. Opgaver, som Vi allerede har påtaget Os før en sådan ændring, vil ikke blive påvirket. Serviceydelser, som Du betaler periodisk, f.eks. pr. time eller pr. måned, vil blive påvirket af fremtidige ændringer af denne aftale, i hvilket tilfælde Du vil få forudgående varsel på mindst en måned. I løbet af denne periode kan Du afbestille Serviceydelserne uden varsel. FORTROLIGHEDVi vil ikke videregive nogen informationer eller dokumenter, som Du har givet Os under udførelse af en opgave, til nogen tredjeparter, undtagen i sådanne tilfælde, hvor lovgivningen forpligter Os dertil. BEGRÆNSNING AF ANSVARVi kan ikke holdes til ansvar for nogen direkte eller indirekte fejl, forsinkelse eller skade, der er forårsaget direkte eller indirekte af industriel aktion, strejke, optøjer, blokade, vejrforhold, usædvanlige tilstande på vejene, terrorisme, vandalisme, forbrydelse, krig, regeringshandling, force majeure, naturkatastrofe, eller enhver som helst anden årsag uden for Vores kontrol. Vi er ikke ansvarlige for tab, beskadigelse, ødelæggelse eller tyveri af Din bagage og andre personlige ejendele, med mindre årsagen til tabet, beskadigelsen eller ødelæggelsen er en trafikulykke, som Vi er juridisk ansvarlige for. Vi er heller ikke ansvarlige for noget tab, beskadigelse, ødelæggelse, personskade eller død eller nogle andre direkte eller indirekte konsekvenser af trafikulykker, som en tredjepart er ansvarlig for. JURISDIKTIONDenne aftale er underlagt og fastlagt i overensstemmelse med den franske republiks love, og Du underlægger Dig jurisdiktionen af de franske domstole. Særlige vilkår for TilflytningsserviceREGNSKAB OVER TIDHvis Vi har tilbudt en timepris for en Serviceydelse, så har Vi ret til at tælle al den tid, som Vi bruger på Dine vegne med anliggender, som Du har bedt Os om at udføre, inklusive tid brugt på telefonsamtaler med Dig eller hvem som helst andre, som Vi er nødt til at tale med for at fuldføre Din bestilling. Vi tæller ikke tid brugt på udarbejdelse af pristilbud, forklaring af Vores Serviceydelser før Du bestiller eller udarbejdelse af fakturaer eller anden intern administration. PRODUKTER OG SERVICEYDELSER FRA TREDJEPARTER; KOMMISSIONSom led i at Vi udfører Vores Tilflytningsservice for Dig, kan Vi foreslå produkter eller serviceydelser, som Vi mener er egnede til Din situation. Hvis Vi gør det, så tilstræber Vi at udvælge de produkter på markedet, som giver Dig den bedste balance af kvalitet, pålidelighed, pris og relevans. På grund af kompleksiteten af visse produkter eller serviceydelser eller de stort udbud på markedet, så kan Vi imidlertid ikke garantere, at en bedre valgmulighed ikke kan findes. Hvis Du vælger indgå kontrakt om eller købe sådanne produkter eller serviceydelser, så er Du vidende om, at Vi ikke er en part i en sådan kontrakt og at Vi ikke er ansvarlige for produkterne eller udførelsen af sådanne serviceydelser. Hvis udbyderen af sådanne produkter eller serviceydelser betaler Os en kommission, vil Vi oplyse Dig om eksistensen af enhver sådan kommission på forhånd. Vi vil ikke lade kommissionen være den afgørende faktor i Vores valg af produkt eller serviceydelser. Hvis Vi modtager en kommission på et salg, så beregner Vi Os ikke honorar for den tid, Vi har brugt på salget og de nødvendige formaliteter. Hvis Du beder Os om at undersøge markedet for produkter eller serviceydelser, så vil Vi beregne Os honorar for den tid, Vi bruger. TILBAGEBETALING OG KRAV FRA KUNDERDisse vilkår har ingen indflydelse på Dine lovmæssige rettigheder. Vi garanterer, at hvis Du ikke er tilfreds med en hvilken som helst del af Vores Tilflytningsservice, så vil Vi ikke fakturere Dig for den del, Du ikke er tilfreds med, på betingelse af, at Du gør Os opmærksom på Din utilfredshed så hurtigt som muligt; at Du oplyser Os om, hvorfor Du er utilfreds; at Du besvarer alle Vores spørgsmål i forbindelse med Din utilfredshed med det samme; og at anledningerne til Din utilfredshed er direkte forbundet med udførelsen af Vores Serviceydelse. Særlige vilkår for PersontransportTRAFIKSIKKERHED OG SUNDHEDALLE PASSAGERER skal bruge SIKKERHEDSSELE under transporten uanset alder. En passager, der ikke bruger sikkerhedssele, er ikke blot til fare for ham selv men også for de andre passagerer og chaufføren. RYGNING er strengt FORBUDT i køretøjet. Passagererne skal følge chaufførens sikkerhedsinstruktioner, for eksempel angående placering af bagage således, at den ikke udgør en risiko. Chaufføren er berettiget til at nægte eller ophøre med transport øjeblikkeligt, hvis en passager ikke respekterer disse sikkerheds- og sundhedsbetingelser efter at være blevet bedt om at gøre det. I sådanne tilfælde vil der ikke kunne blive tale om tilbagebetaling. ÆNDRING, OVERDRAGELSE, AFBESTILLING & UDEBLIVELSEFuldt Fleksibel reservation er en sikring mod afbestilling, udeblivelse og ændringer mod en tillægspris. Den fungerer som beskrevet nedenfor. Tillægsprisen i sig selv kan ikke tilbagebetales uanset en eventuel tilbagebetaling af rejsens pris. Alle reservationer kan overdrages til en anden kunde, hvis rejsens karakteristik forbliver uændret. Vi kan efter vores skøn tillade et større antal passagerer, hvis prisen til underleverandører ikke ændres, og hvis der ikke skal bruges flere køretøjer. Hvis Du overdrager en reservation, skal Du straks oplyse Os derom og give Os navn, e-mail, adresse og telefonnumre på den nye kunde. Du og den nye kunde skal kontrollere, at Du modtager vores bekræftelse deraf, da den nye kunde kunne blive nægtet transport, hvis Vi ikke er informeret om overdragelsen. Vi fralægger Os ethvert ansvar, hvis Du ikke følger disse regler. Hvis Du ikke præsenterer Dig på det aftalte sted til den aftalte tid, så vil Vi gøre alt, hvad der med rimelighed er muligt, for at kontakte og finde Dig. Hvis Du bliver bekendt med, at Din ankomst eller afgang vil blive forsinket mere end 30 minutter, så skal Du informere Os derom snarest muligt, uanset om Du bliver opmærksom derpå før eller under rejsen. Hvis Du ikke har præsenteret Dig inden for 60 minutter efter den aftalte tid, så er der tale om udeblivelse, og Vi kører hjem, med mindre Du har kontaktet Os, og en ny aftale er lavet. Hvis Du er mere end 30 minutter forsinket, forbeholder Vi Os ret til at fakturere ventetiden ifølge gældende tarif. Den fulde pris skal betales i tilfælde af udeblivelse, med mindre du har valgt og betalt for en Fuldt Fleksibel reservation, i hvilket tilfælde Vi vil beregne prisen på den reelle, tomme kørsel og refundere forskellen, hvis den tomme kørsel er billigere. Reservationer kan ikke ændres, når de først er bekræftet af den første betaling, med mindre Du har valgt og betalt for en Fuldt Fleksibel reservation, i hvilket tilfælde Du frit kan ændres alle karakteristika af reservationerne indtil det tidspunkt, vi starter kørslen fra Vores hjemsted. Hvis den nye reservation er dyrere, betaler du blot forskellen. Hvis den nye reservation er billigere, refunderer Vi forskellen. Hvis Du har valgt og betalt for en Fuldt Fleksibel reservation, kan Du betale rejsen så sent som ved ankomsten og afbestille reservationerne indtil det tidspunkt, vi starter kørslen fra Vores hjemsted, og få fuld tilbagebetaling, hvis Du har betalt et forskud, bortset fra tillægget for den Fulde Fleksibilitet. Vi kan imidlertid efter vores skøn bede om forudbetaling for, hvad en tom udeblivelsestur ville koste. Hvis Du ikke har valgt og betalt for en Fuldt Fleksibel reservation på
bestillingstidspunktet, gælder følgende regler: Du kan afbestille reservationen og få en delvis tilbagebetaling som angivet
nedenfor. Der kan ikke opnås tilbagebetaling ved afbestilling senere end 7 dage
før planlagt afgang. Ved udregning af tilbagebetaling er referencetidspunktet
dato og tidspunkt for den pågældende planlagte afgang. Hvis mere end én
afgang afbestilles, beregnes tilbagebetalingen separat for hver afgang. Hvis du
afbestiller via e-mail, anses afbestillingstidspunktet for at være e-mailens
afsendingstidspunkt. Hvis du afbestiller via telefon, anses
afbestillingstidspunktet for at være det tidspunkt, Vi modtager telefonopkaldet
eller tidspunktet for telefonbeskeden. Hvis du afbestiller via fax, anses
afbestillingstidspunktet for at være faxens afsendingstidspunkt. Hvis du
afbestiller via brev (hvilket frarådes), anses afbestillingstidspunktet for at
være det tidspunkt, Vi modtager brevet. Vi vil bekræfte afbestillingen via
e-mail hurtigst muligt. Kontroller venligst, at du modtager vores
afbestillingsbekræftelse. Varigheden mellem tidspunktet for planlagt afgang og
tidspunktet for afbestilling måles med en præcision på en time. Vi kan ikke annullere transporten, bortset fra force majeure, farlige kørselsforhold og begivenheder uden for Vores kontrol. I så fald er Du berettiget til fuld tilbagebetaling af alle à conto betalinger. BESKADIGELSE OG TILSMUDSNINGDu vil blive holdt ansvarlig for enhver beskadigelse eller tilsmudsning af køretøjet bortset fra almindeligt slid, hvis det er forårsaget af én af passagererne. I sådanne tilfælde skal Du betale Os den reelle omkostning ved reparation og rengøring, leje af et tilsvarende køretøj under reparationsperioden og et gebyr på 50 € plus moms ved tilsmudsning eller 100 € plus moms for beskadigelse inden 7 dage efter modtaget faktura. Særlige vilkår for OversættelsePROFESSIONELLE NORMERDu kan forvente, at Oversættelser lever op til anerkendte, professionelle normer. Hvis Du beder om Lavprisoversættelse, så accepterer Du imidlertid de kvalitetsbegrænsninger, som fremgår af beskrivelsen af denne Serviceydelse. |
http://skovgaard-europe.com/dktermcond.htm
© Copyright Finn Skovgaard 2001, 2008. Alle rettigheder forbeholdes.
Entreprise individuelle registreret under navnet Finn Thomas Skovgaard med handelsnavnet Skovgaard Europe
RCS Tarascon 439 844 952 - SIRET: 43984495200036. Moms: FR24439844952.